GenbrugTungelunden: Genbrug
Viser indlæg med etiketten Genbrug. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Genbrug. Vis alle indlæg

onsdag den 16. juli 2014

Living by Heart - Kreative workshops i efteråret





Et tip til kreative sjæle i det østjyske! 

Living by Heart tilbyder i efteråret en række kreative kurser og workshops. Hækling fra begynder til avanceret, smykker, æsker, tapet og pynt af genbrugsmaterialer, stempel-værksted, hvor du lærer, at lave dine helt egne stempler. Der er også tænkt på dig der er på barsel. Har du lyst til, at tilbringe nogle hyggelige timer i selskab med kreative mennesker? Så kan du læse mere om de enkelte kurser og workshops og tilmelde dig HER

Living by Heart er en socialøkonomisk virksomhed som fremstiller lækkert boliginteriør i rest- og affaldsmaterialer. De har til huse i iværksætterhuset i Ry i Østjylland. I efteråret præsenterede jeg Living By Heart her på bloggen. Indlægget kan du læse HER


Du kan også holde dig opdateret på produkter og fremtidige workshops på deres Facebookside og Instagram 



Jeg modtager intet i forbindelse med dette indlæg - jeg håber rigtig mange vil tage et kig på deres hjemmeside og kursusoversigt.. kreative budskaber kan ikke spredes for meget, ej heller de gode initiativer og tilbud der findes i vores nærområder :)


søndag den 17. november 2013

Der er tryk på!

Vi har sjældent dug på herhjemme, jeg er mest til helt hvide af den slags der stryger sig selv og dem ejer jeg ingen af. Efter dagens krea-projekt ejer jeg ikke engang en krøllet og plettet hvid dug, dem havde jeg ellers to af! Begge har fået nyt liv med kartoffeltryk. Man må bruge hvad man har, når man ikke kan nå i stofbutikken - det er da også genbrug når det er bedst og de egner sig perfekt til formålet. I dag blev det blandt andet til en vimpelranke og den er jeg nød til, at lave i flere variationer.. kan jeg mærke. Det må nok munde ud i en stand på et marked en dag med alle de hjemmegjorte sager.

Lad os glemme et øjeblik, at det er vinter og forestil jer så en sommeraften, i en hyggelig have med hængekøjer i krogede træer og lanterner med lys og hvide vimpler der blafrer i en mild brise.. Gode venner, god vin og god mad. (Brrr.. selvom det er koldt derude kan man godt glæde sig til en skønne dag, at få den der have)























Vimplerne kan laves på bestilling, schormand@gmail.com


Følg Tungelunden på Bloglovin  / Instagram @tungelunden







søndag den 27. oktober 2013

Living By Heart - Giveaway

I dette blogindlæg kunne i tidligere i dag læse om Living by Heart og deres håndlavede produkter af rest- og genbrugsmaterialer. I samarbejde med Lisbeth udlodder jeg her et af deres allerførste produkter og kendetegn. Dåsesættet "Agnes" med hæklet koralrød knop er perfekt til pynt, blomster og opbevaring.

Alle kan deltage - skriv blot en hilsen i kommentarfeltet og også gerne hvilket produkt fra Living by Heart du er mest vild med. Du finder hele sortimentet HER og vinderen findes om én uge d. 3. november.



Vil du hjælpe med, at sprede kendskabet til Living by Hearts produkter er du meget velkommen til, at låne billeder hertil - jeg ved Lisbeth vil blive meget glad. Husk, at du også kan følge dem på Instagram og Facebook, der kommer mange flere fine produkter fra deres hånd i fremtiden.

Held og lykke :)



Living By Heart

Living By Heart er en nystartet virksomhed som fremstiller håndlavede produkter i skøn mormor-inspireret stil som billederne herunder understreger. Med navne som Agnes, Jensine og Gurli er flere produkter opkaldt efter mormødre og farmødre. 

              ”Vi vil ikke leve vores mormødres liv
               ...men vi vil gerne hente nogle af deres værdier frem igen” 

Ideer blomstrer og i webshoppen vokser sortimentet stødt. Du finder hæklede puder, håndstøbte lys, upcyclede dåser, rustikt julepynt og møbler i genbrugstræ. Deres ide og koncept er, at skabe unikke livsstilsprodukter af rest- og affaldsmaterialer og i processen vil de gøre en indsats for, at afklare og opbygge selvværd hos mennesker der har svært ved, at komme i arbejde. Social ansvarlighed er kernen og kreativitet, miljø og mennesker får lov, at udfolde sig her.

Fra 29. nov. til 5. dec. kan man finde Living By Heart på julemarked i Ridehuset i Århus, i mellemtiden kan i se mere og følge dem via links herunder. Og i aften laver vi en Giveaway her på bloggen, så kig forbi!












Lisbeth Løvig som er kvinden bag Living By Heart fandt frem til mig på Instagram og da jeg skulle svare hende, havde jeg faktisk mest lyst til, at sende en ansøgning.. (gad vide om den kunne broderes elller hækles??) Jeg kan følge deres tankegang og synes, at det er et enormt spændende initiativ! Måske er jeg selv lidt "mormor".. jeg har i en periode også prøvet, at være uden job og kommer måske til det igen når mit vikariat slutter til foråret - det er her jeg virkelig priser mig lykkelig for mit kreative gen som holder hænder og hoved i gang.

Mennesker der har motivation og mod nok til, at turde leve deres drømme ud er en kæmpe inspirationskilde for andre til også, at turde - og jeg håber de lykkes med det.


 ”Hvis du har en drøm om, at gøre noget helt andet end det din hverdag er fyldt med - så gør det!!…

…Det føles i første omgang som, at kaste sig ud fra en 10 meter vippe uden at kunne svømme.. men det føles også godt og rigtigt" 






lørdag den 19. oktober 2013

Loppefund

Jeg har gjort nogle fine fund til Vellev Friskoles loppemarked tidligere i dag. Det er sådan nogle loppemarkeder man skal på, hvis man skal finde ting til rigtig gode priser. Mange faste markeder rundt omkring er ofte hverken til, at hugge eller stikke i hvad angår priser og jeg synes næsten også det er federe når tingene ikke er så arrangerede og måske står med lidt støv, så man skal lede lidt efter guldkornene. 70 kroner for det hele!


En lille porcelæns bambi - fin særligt nu hvor julen nærmer sig. 

Jeg elsker gamle lerfade, men de plejer at være lidt pebrede - her slap jeg med en 50'er. 

De hyggeligste paddehatte til fyrfadslys som næsten med garanti hjemmelavede. 

Mønstre og massevis af femkant-skabeloner til patchwork - superfund :)




tirsdag den 15. oktober 2013

Tiger standerlampe - the sequel

Et gammelt projekt er afsluttet og det klæder både lampen og stuen! Den var postkasserød før og fik lov, at være det rigtig længe selvom det hele tiden har været planen, at den skulle males. Mit sidste projekt med spraymaling var ret mislykket og endte på storskrald (ups) men denne gang blev resultatet til at holde ud, at se på.. måske er Belton nemmere at arbejde med end det jeg brugte sidst og så lærte jeg vidst også nogle "don'ts".

Belton fås jo i mange farver, men i den lokale XL byg har de kun et begrænset udvalg hvilket gjorde det nemt, at vælge og nu skulle det jo være, så det blev en lys grå. Det tog virkelig ikke lang tid.. for søren, det skulle jeg da have gjort noget før! Lampen er købt på Trendsales til 75,- og jeg mener den oprindeligt kostede 199,- i Tiger, så det er en rigtig billig sag.





søndag den 5. maj 2013

Insta'glimt

En lille samling af billeder fra Instagram - i kan se mere derinde på Tungelunden.

Mine to 60'er stole er jeg så glad for og jeg har googlet mig til, at det faktisk har været et røverkøb til 100 kr. stykket. Der er står intet under bunden på dem, men de ligner til forveksling Farstrup pindestole 216 og Farstrup har faktisk relanceret dem i forskellige farver... til 1245 kr stykket. Brugt ligger de til ca. 450 kr., men man skal være hurtig kan jeg se! Jeg vil gerne have fat i 4-6 stykker mere.

Ellers er jeg snart i mål med min billedvæg.. mangler egentlig bare (en masse) rammer! Og så har jeg lidt forskelligt krea i gang.. hæklede vimpler, hæklet bærestykke til pigekjole, en gravhund, sommertoppe.. tager lidt af gangen når tid og overskud tillader det. Efterhånden som jeg får afsluttet noget af det jeg sætter i gang, skal der nok komme billeder herinde.

Ha' en dejlig søndag derude - vi kan se frem til en kort arbejdsuge og lang weekend! Ikke dårligt :)

tirsdag den 12. marts 2013

Snydt.. og snydt igen!

Nu må vejrguderne gerne holde forårs-knappen i bund.. plusgrader, så minus.. så plus, så minus.. For et par måneder siden håbede vi på sne, men nu har vi set dig vinter, tak og hej hej. Jeg har parkeret vinterstøvlerne, måske et par dage for tidligt.. i morges vågnede jeg øm i kroppen og med sandpapir i halsen. Ej, hvor vil jeg da gerne af med den tunge vinterjakke og de tykke vanter! Et ret uorganiseret klædeskab trænger også til seriøs sortering, men jeg venter på bedre vejr, så de varme sweatre kan sorteres fra i samme omgang. Yes yes, I'll blame it on the weatherman ;)

Dagene flyver stadig afsted.. mon genbrugsbutikkerne savner mig, jeg har nemlig ikke tid til at komme på visit ret ofte. Men her er seneste fund i friske FORÅRSFARVER. Synes den er meget meget fin, kan lige se den på havebordet fuld af nye kartofler!


søndag den 24. februar 2013

Sytid

Når jeg går hjem fra arbejde om mandagen er det blevet fredag.. nærmest. Så hurtigt går hverdagene og weekenderne er ikke meget anderledes. Hvor skal man starte, når der er en million ting man gerne vil nå på en weekend. Familietid og hygge med Oliver, for det er nu ikke mange vågne timer vi har sammen i hverdagene, der skal klares huslige og praktiske gøremål, besøges familie og for mit vedkommende skal der også helst være lidt kreatid.. det fix skal jeg have for, at jeg om søndagen kan læne mig tilbage med et Ahhhh :) 

Lørdag fandt jeg symaskinen frem og det kom der et spiseforklæde ud af. Jeg har slagtet en voksdug fra Rema og lavet mønster ud fra en meget gammel smæk fundet på genbrug. Nu mangler jeg bare en lille prøveklud - igen igen har jeg lavet en tøset model.. Vi kunne godt have brugt sådan en da Oliver var mindre, dengang hvor vi skiftede hele sæt tøj efter hvert andet måltid.




Forude venter endnu en uge i fuld fart og heldigvis i enden af den endnu en weekend uden en masse planer.. og symaskinen står jo fremme, så mon ikke jeg får brugt et par timer der i ugens løb.

søndag den 6. januar 2013

Tidlig forårskuller..

Men det er stadig vinter, de lover frostgrader og snebyger sidst i næste uge (øøøøv) ! Trænger til lidt grønt og hyacinter er fine enkle og dufter dejligt, så de er nu "plantet" forskellige steder i huset.

Jeg havde et par gamle glas, lidt bølgepap og nogle nytårs-leftovers på hylden.. kandispindene som Irish Coffee-folket efterlod er nemlig helt perfekte som små flagstænger med den lille knop foroven. Så ligner jeg vidst liiige sådan en der aldrig smider noget ud.. hvilken faktisk slet ikke er tilfældet (Oh well.. en mild samlermani kan jeg måske vedkende mig). Mine scrabble bogstaver ♥ dem er jeg stadig glad for, gid jeg havde et helt sæt.




mandag den 8. oktober 2012

Smuk og blid

..både sangen og sangerinden. Skønne Randi og bandet Ladylion har netop delt deres spritnye musikvideo og nu deler jeg videre med jer. Håber i har lyst til, at lytte med :)




Det var også sammen med Randi, at jeg lørdag havde en stand på Stakladen. Min allerførste secondhand bazar - smadder hyggeligt at lege butik og gå og rode lidt i de andres stativer. Man skal være parat til, at kaste ting i nakken på folk, for det er ikke svimlende summer der handles for. Men jeg kom af med en masse gamle ting og hjem med nogle gode lommepenge. Det skal jeg helt sikkert med til igen :)

søndag den 5. august 2012

Til skrivebordet

Det godt betale sig, at vente til man falder over det helt rigtige! Jeg har kigget på rigtig mange arbejds-/arkitektlamper til mit gamle skrivebord og pludselig var den der - til spotpris, i den lokale røde kors. 



fredag den 27. april 2012

Nyt VS Brugt

Yderst sjældent køber jeg tøj til mig selv i en genbrugsbutik, dertil er jeg bare lidt en sucker for duften af det nye og helt nye lækre farver. Men ind i mellem finder jeg noget fint, der til en forveksling ligner nyt, som denne kortærmede skjorte med røde hjerter fra Red Rabbit - for et par uger siden købte jeg en lækker strik med hvide hjerter fra Oasis.. elsker ♥'er.

Fra fangsten i går, et lyserødt babysæt og et børnepudebetræk med dyr


onsdag den 28. marts 2012

Loppekræs!

.. jeg ku' ikke gå forbi:

En blomstret dug i glade farver Hvis jeg havde et bord den passede til, fik den nok lov, at leve påsken over, men det har jeg desværre ikke (og det er der nok en anden i husstanden der er taknemmelig for)

Skindrester - man ikke kan få for mange vel 

Södahl quiltet tehætte - jeg tror faktisk vores termokande virker efter hensigten, så måske endnu en clutch?

Elvine sommerjakke - En jakke der fra ny vel koster omkring en tusse og den her ser faktisk sprit-ny ud. Str. small og alligevel lige lidt til den stramme side siger mit spejlbillede.. så jeg spår den en kedelig og støvet skæbne på knagen ved siden af en flot stribet sommerjakke fra Danefæ. Trendsales har faktisk givet mig 14 dages VIP i anledningen af min fødselsdag, måske skulle jeg benytte mig af det og sige farvel til nogle af de sager jeg går og gemmer/glemmer og klunser.

Go' glædelig onsdag :)

fredag den 23. marts 2012

Hip Hurra

Det har været en skøn dag og jeg er blevet forkælet med gaver og fødselsdagssang af mine søde drenge :)

Dagen har også budt på formiddags shopping med min gode veninde Joan, som var meget begejstret over de gode priser i byens genbrugsbutikker (i København kan man vidst gange med 2). Jeg fik shoppet bløde mørkeblå skindrester og 9 nøgler garn i forskellig ren uld.. til 1 (!) krone stykket. Joan betalte gildet, så faktisk brugte jeg ikke en krone - hun var også i forældrenes gemmer efter et retro senge-sæt som jeg forelskede jeg mig i, da vi var i sommerhus i januar. Det er så fint, TAK Joan :) Frokosten blev indtaget på en solskinsplet ved Pøt Mølle lige ned til søen og med udsigt til en gamle bygning og forårskåde ænder. 
Skønt med skønt på! 

I morgen og lørdag får jeg fødselsdagsgæster og så håber jeg ellers bare på, at vejret bliver lige så lækkert som i dag så vi kan være lidt i haven :)


fredag den 9. marts 2012

fredags-lopper

I den lokale genbrugs er der 50% og jeg fandt en fed fed halvlang skindnederdel, en rævehale, broderiramme og garn.

Nederdelen er str. 38 og desværre et nummer for stor til mig.. jeg ved ikke om jeg nænner at klippe den op. Det er sådan, at jeg har en aftale med mine sol-resistente skinneben om, at vi skal i nederdel denne sommer og jagten på den rigtige nederdel er altså gået ind.
Og rævehalen.. den har jeg ingen ideer til, men broderirammen glæder jeg mig til, at prøve.


mandag den 13. februar 2012

Guld i garagen

Under et gammelt arbejdsbord og mellem støvede dingenoter i min mors garage, anede jeg lige enden af en trækasse.. Står normalt ikke og glaner ude i garagen når jeg er til fødselsdag, men Oliver skulle puttes i barnevognen og her var jo læ. Lidt vand og knofedt, så blev den fin - den røde maling er skaldet godt af nogle steder og under laget fra Hatting Most gemmer sig en grøn ølkasse fra Ceres Bryggerierne. Anders elsker allerede, at hade den er glad på mine vegne..

NU er spørgsmålet bare... hvad skal den bruges til. Kan ikke komme på andet end, at fylde den med magasiner eller børnebøger - måske har du en ide?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...