RECYCLE OR DIE | Tungelunden: RECYCLE OR DIE

lørdag den 2. marts 2013

RECYCLE OR DIE

Cafébesøg og shopping i Aarhus på en kold og knap så solrig dag som vi så i går. Det er kun 14 dage siden, jeg sidst var på Café Stiften med en gammel (men ung og smuk) kollega og jeg måtte bare tilbage efter mere friskpresset juice, så her lokkede jeg Anders ind i dag. En lækker vitaminindsprøjtning jeg gerne ville unde mig selv et par gange om ugen, men mon ikke det bliver billigere i længden, at investere i en juicer.. det tror jeg!

Vi ville købe lidt til klædeskabet, men det blev ikke helt til så meget som jeg havde drømt om, til gengæld fik jeg så lidt farverigt nips fra Tiger og viskestykker fra Bahne i sort-hvid med hjem. Viskestykkerne tror jeg skal syes om til sofapuder..


Jeg har en lille svaghed for totes/muleposer - det ved jeg ikke om i har luret. Nu har jeg købt en der larmer.. eller i hverfald har et ret højlydt statement. Jeg har set den et par steder på nettet, men vidste ikke den var fra Tiger og kun koster en flad 20'er. Vi kunne helt sikkert blive bedre til, at genbruge - alle sammen - så jeg tager budskabet med mig.


4 kommentarer:

  1. So many lovely things :) The tapes are super adorable!

    SvarSlet
  2. Fine viskestykker :) Det er noget af et statement din mulepose har - men det er jo sandt nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror de kan blive fine puder :) og ja det er jo et godt og kraftigt budskab

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...