december 2012Tungelunden: december 2012

tirsdag den 25. december 2012

I must.ache you a Question..

.. man kan ikke få for meget skæg vel? Raw manhood ! hækleri til manden der har alt undtagen skæg. It's growing on me.. må ha' mit eget, men dette var en lille ekstra julegave til min bror - han fik en gnom med på vejen også og dermed tror jeg faktisk jeg har givet ham hans første julepynt. Husk du bad selv om bløde pakker min ven. 

Har haft en dejlig juleaften og 1. juledag med svigerfamilien og vi er klar til endnu en julefrokost i morgen sammen med et par og tyve af mine nærmeste. 

Oliver er gået ud som et lys, Anders traditionen tro i byen og resten af min aften vil foregå sofaen, under tæppet, med vin og til lyden af James Vincent McMorrows lækre lækre (og fik jeg sagt lækre?) stemme. Glædelig bagjul til alle jer :)



Hækleopskrifter her (moustache) og her (gnom)

fredag den 21. december 2012

Gaver - jep, til mig

For heldet følger de.. 

Og jeg har været helt tosset heldig, se bare her... fratræk selv et styks lyskæde, en porcelænsfugl og arve-bibel, resten er pakker og atter pakker som postbudet har slæbt til min dør fra nær og fjern. Hun trak lidt på smilebåndet forleden, da hun for måske fjerde dag i træk afleverede pakker her - eller var det mon fordi jeg faktisk lignede en helt almindelig levende da hun kom (det bliver mellem posten og mig). 

Huse, kort og en masse julepynt fra D'Jo Hanne, de fineste fine JUL bogstaver i træ med tapet fra Jette aka Snullemor, en hemmelig ting i lige må vente med, at se til efter jul, en to die for KarmaKarma skind-julesok på Katrines blog og tilbage i november vandt jeg Annamette Fuhrmanns bog "Min mor" hos Onkel Anne. Så kan man undre sig over, at jeg med dét held manglede ét juletræ for, at vinde en million i min skrabekalender - ved godt man ikke må skrabe foran, men skrev vidst i et tidligere indlæg om Oliver der ribbede sin chokoladekalender og noget om æblet og stammen.. i kan nok lægge to og to sammen.






God jul 

torsdag den 20. december 2012

Vi tester og anmelder bObles Zoo

Vi har testet endnu en skøn bObles nyhed, nemlig bObles lille Zoo. Som de øvrige tumlemøbler leveres den lille Zoo i lækker emballage og ftalatfri EVA skum. Jeg kan se allerede nu, at det vil blive det mest brugte tumlemøbel herhjemme fordi den, når den er samlet, har perfekt 'taburet-størrelse' til Oliver - men også fordi der er så mange forskellige lege i dette ene møbel.

Den forhandles i to størrelser, i en begrænset periode og kun i Hamleys og Kære Børns butikker. Lige nu til intropris, 499,- for lille Zoo (normalpris 599,-) og stor Zoo til 899,- (normalpris 999,-). 


Vi leger jorden er giftig og jeg kan se, at det er en udfordrende og virkelig god øvelse for Oliver i forhold til balance og bevægelse. Når vi bliver rigtig gode, tror jeg vi kan flytte dem lidt længere fra hinanden og måske lærer vi også, at hoppe fra den ene til den anden - det tør vi godt når underlaget er skridsikkert.


Zoo'en består af 6 dele med form som forskellige dyr, man må vidst selv bestemme hvilke - vi er blevet enige om, at der ihvertfald er en hund, dinosaur, hest og en giraf blandt vores. De kan samles til en firkant, fladt på gulvet og stables i højden. 



Inden vi modtog Zoo'en havde jeg set billeder og fik en lille ide til en leg - men inden jeg fik legen introduceret havde Oliver allerede hittet ud af, at putte ting i og pilede frem og tilbage mellem stue og værelse for, at finde ting der kunne passe ned i kassen. På med låget og så har han en skattekiste ligesom vennerne på piratøen. Det var lidt i samme boldgade jeg havde tænkt - at putte et enkelt stykke legetøj i kassen og lade Oliver føle sig til, hvad det er, med lukkede øjne. Det skal vi prøve, men lige nu er han opslugt af sin egen gode ide :)


Når man sådan har fundet på og leget godt kan man måske trænge til en lille pause og en eftermiddagssnack. Zoo'en er allerede fast inventar i stuen, farverne passer fint ind her og til de øvrige tumlemøbler herhjemme. I vores børnehave er der rigtig meget fokus på børnenes motoriske udvikling, jeg støder på ordet hver/hveranden dag når jeg læser hvad de har lavet og oplevet i løbet af dagen. Det synes jeg er rigtig spændende, at følge med i og også være bevidste om når vi er hjemme.


Her kan du læse mere om bObles Zoo - på hjemmesiden kan du også finde og downloade bObles tumlekalender som hver dag fra 1.- 24. december giver inspiration til 24 motoriske og kreative lege.

mandag den 17. december 2012

Doodling

Engang malede jeg rigtig meget, men vi har ikke så god plads til det her. Lærreder og farver er pakket væk (men ikke langt væk), jeg savner det i ny og næ - men ved også, at ideer og lyst forsvinder på den tid det tager mig, at grave de ting frem jeg skal bruge. De skal være tilgængelige for, at kunne gribe ideen idet den opstår.

I stedet leger jeg med simple tegneprogrammer på nettet, de er lige ved hånden, fylder eller roder ikke og man kommer heller ikke til, at stænke trægulv og spisestuestole.. For tiden er jeg vild med forskelligt i print og plakater og pusler med ideen om, at lave mine egne. Leger med mønstre, farver og tekst - en broget blanding af enkelt og spøjst, i farver der er milde for øjet. Her er dagens doodling.






















lørdag den 15. december 2012

Varme ører

Jeg har fundet to huer til Oliver, den stribede er ny og den mønstrede brugt. Synes den mønstrede er alt for fin og den stribede havde jeg en lille plan med. 

For lidt tid siden vandt jeg et skind fra en wallaby på Skovsbo, jeg tog mod til mig og klippede i det.. var i tvivl om pelsen var lang nok til en pom pom. Her på billedet er den kun riet, den skal lidt højere op på huen og have en trykknap i så man kan tage den af ved vask. Pompom'er kan også købes færdige i alle regnbuens farver og til rimelig pris, så man behøver ikke være specielt fingernem for, at montere sådan en og pifte en gammel hue lidt op.



Øhm ja, til det skarpe øje.. der mangler et par pakker på julekalenderen, de er på vej - men Oliver kan ikke tælle til 24 så han er lykkeligt uvidende. Chokoladekalenderen har han (i en mistænkelig stille stund) ribbet for indhold.. jeg kan ikke sige andet end, at æblet falder ikke langt fra stammen :-)

torsdag den 13. december 2012

D'JO Fantastisk

I dag har jeg vundet den lækreste kurv i den Erika'ske julekalender på Thinkingspace.dk Kurven den har D'JO HANNE fyldt med det flotteste julestads! Ta' lige et smut forbi hendes blog, det vil i ikke fortryde


Ikke nok med det.. Jeg har også vundet et strikkekit ved Belladotte (i ved, vores allesammens Helle, hende der her i december måned må have mere end almindeligt travlt med, at administrere giveaway's på "Giveaway's i Blogland") 

Og som i ved, kan jeg ikke rigtig kalde mig strikke-kyndig.. men det kender jeg andre der kan og jeg satser på gode overtalelsesevner så jeg kan få bragt ham her til live... Sackboy


.. Tjahhh, og nu bliver næsten pinligt... men jeg har vundet andre ting for noget tid siden som jeg mangler, at vise frem - det bliver en af de næste dage. Det indlæg er gået i glemsel her midt i jule-travlheden, men nu er det 'værste' ovre, i dag har vi købt alle julegaverne - eller det er dæl'me tæt på, vi mangler halvanden, men ved hvad det skal være. Tror aldrig vi har været så effektive på julegaveræset som i år!  (Indsæt selv overskudsramt prale-smiley med masser af held i posen)

ET lotteri jeg dog godt kunne tænke mig lidt mere held i er det store job-lotteri. Her har jeg lige tabt af to omgange og vi var kun henholdsvis 3 og 8 deltagere - det ene sted var et næsten-drømme-vikariat som jeg virkelig gerne ville have haft, men fik afslag på i dag.. de gemmer min ansøgning og ansøgninger har godt af, at blive gemt - man ved jo aldrig. Det andet sted et familieforetagende som bestemt også havde drømmejob-potentiale. Men alt taget i betragtning er det jo heldigt, at være aktiv deltager i det store job-lotteri og ikke kun tilskuer, så.. ej men øv, det sure med det søde som man siger. 

Go'rigtig-meget snarlig weekend til jer :)

onsdag den 12. december 2012

Et lille pip med et tip

Hvis du er til fotoprint med dyr (men ikke så meget til prisen på de lidt dyre mærkevarer) så se lige her. Det er måske old news for kollektionen er ikke ny - men jeg er først faldet over det nu og synes lige jeg vil dele. Jeg kender ikke kvaliteten, men fine prints og gode priser er det ihvertfald. Man skal lige være obs på, at H&M har 'svenske mål', sættet med kaninen fandt jeg under 'børneværelset' og målene er 150x200 så det passer til en voksendyne.











mandag den 10. december 2012

Bouli Bouli!

Snemanden Bouli er flyttet ind i Tungelunden. Oliver var overraskende god til, at rulle store snebolde, så mens han og farmanden fik lavet Bouli færdig, fik jeg skovlet indkørslen fri for sne. Måske skal han lige have et halstørklæde, det er da lidt koldt derude nu.


Jeg kan huske tegnefilmen med Bouli fra jeg var barn, min lillebror fandt videoen på youtube - det er jo verdens sødeste snemand se her :)


tirsdag den 4. december 2012

Sjov med bogstaver

Aha! Så fandt jeg endelig et (ihvertfald midlertidigt) formål med de små bogstavs-terninger jeg for længe siden fandt til 1 hel krone. Merry X-mas og et billede mere af mindste-gnomen - ja ja, jeg ved godt i lige har set ham, men jeg er ret pjattet med ham. Æblet har jeg selv tegnet for noget tid siden. Jeg har faktisk også en pære, men den er endnu ikke i ramme...


søndag den 2. december 2012

Hils på Gunnar

Her står han sammen med storebror Godtfred fra sidste år. Jeg har haft fat i Cecilies gnom-opskrift igen og er allerede startet på en mere.. der er så mange farvekombinationer jeg gerne vil prøve. Det rigtig hyggelige er jo, at man nemt kan give dem personlighed. Se bare hvor stor forskel der er på de to i størrelse og udtryk - måske derfor jeg ikke kan lade være med, at navngive dem :-)

Men ihh jeg har projekter liggende der gerne snart skal afsluttes, det er vidst det man kalder overspringshandlinger, tsk tsk..

Iøvrigt - nogle familiemedlemmer kan ikke se billederne i mine sidste par indlæg.. jeg vil rigtig gerne høre hvis andre derude oplever dette.

lørdag den 1. december 2012

Det er jul i dag !

siger Oliver hver dag. Forventningsfuld. Han forstår det lidt bedre i år og jeg nyder, at se små julelys i hans øjne, når han snakker om julemænd og gaver. 

Og endelig ! mens vi sov har julemanden været forbi med kalender-gaver :-)
(Men det var ikke julemanden der var faldet i søvn på sofaen.. det var bare en tømmermændsramt far - årets første julefrokost ;)






















Oliver har lavet dekorationerne her, med lidt hjælp selvfølgelig - men den på paptallerkenen har han faktisk selv stået for.. valgt hvad der skulle på og sat det hele sammen - det synes jeg han er sluppet rigtig godt fra :) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...