I weekenden har Oliver og jeg lavet guf til fuglene. Det er rigtig nemt, hyggeligt og billigere end, at købe de færdige kugler i supermarkedet. Der kan blive mange ud af en pose vildtfugleblanding, palmin/fedt, lidt havregryn/kokos.. og hvad du har liggende af kerner og nødder.
Jeg fandt nogle fine gamle kopper på genbrug til en 5'er stykket. Oliver har fyldt blandingen i med en ske - det sviner lidt og er selvfølgelig ret fedtet, så vi havde en gammel avis under til, at tage det værste. Der skal et bånd i hankene så kopperne kan hænge på en gren. Jeg ved ikke hvor nemt det er for fuglene, at sidde på kopperne, så det må komme an på en prøve - men vi har lavet nogle "kugler" i plastikkrus med snor i ved siden af. Det er en sød lille ting, at give til andre også.
Vi har også leget med saltdej og udstikkere, så nu har vi gavemærker til julegaverne og måske nogle ophæng til juletræet. De skal lige have lidt maling. Dejligt med indendørs hygge når vejret bare er gråt og vådt :)
















