Før vi fik Oliver malede jeg meget.. Måske genoptager jeg det en dag når plads og lyst er der, især pladsen, for det fylder meget og lysten forsvinder helt ved tanken om, at skulle finde frem og pakke væk igen - jeg skal kunne gå til og fra.
Nu trænger vi bare sådan til nyt på væggen.. jeg er træt af, at kigge på det maleri der har hængt der i nogle år nu. Trænger til noget lækkert, gerne lysere eller mere enkelt, så det giver plads til flere farver andre steder i rummet. Overvejelser har ind til videre været tapet eller wallsticker.. men jeg har ikke fundet noget vi begge kan holde ud i længere tid. Tror lige jeg skal bruge lidt tid på Pinterest.. der må da være noget! Ellers må jeg se om der stadig er lidt maling i bøtterne.
Vi har lige været forbi min søster med en lille blomst, det er jo i dag hun fylder år. Det gik heldigvis fint på restauranten i går, Oliver fik god motion rundt om den måske længste buffet jeg nogensinde har set og han sad kun stille ca. halvandet minut af gangen, men her er så en af fordelene ved, at være en stor familie :) I eftermiddag skal jeg ud med en blomst til min lille far, han ville også have haft fødselsdag i dag. Og ellers står dagen bare på afslapning - mon ikke det bliver lidt hårdt, at komme ud af sengen i morgen tidlig :)


...og jeg synes bare det er SÅ smukt det du har hængende! Wauw :)
SvarSlet