lørdag den 18. maj 2013

Couch-surfing

Hvad gør i? jer med lyse møbler og småbørn. Drømmer om på et tidspunkt, at skifte den tunge lædersofa ud herhjemme.. den er bare så hulans praktisk med en tumling i huset. Spildte drikkevarer, fedtede fingre, tusher uden prop og løbenæser er bare nogle af de ting den sofa har måtte lide. Den næsten uundgåelige "neeeej du-må-ikke...  tørre næse i betrækket!" kan altid bare reddes med en fugtig klud.

Nu har jeg fundet nogle sofaer der er ret lækre og oven i købet også ret billige. Alt herunder er fra Sofakompagniet og især nummer to er jeg lidt lun på.






torsdag den 16. maj 2013

Jeg vil elske dig om 1000 år

For 3 år siden var jeg på barsel med Oliver. Han var 6 måneder gammel.. det føles som om det er virkelig længe siden nu, når jeg ser ham spæne rundt og snakke et øre af alle og enhver.

I dag er det også præcist 3 år siden jeg blev revet ud af barsels-boblen, da jeg pludseligt måtte tage afsked med min far. Det føles til gengæld som var det i går. Hvordan kan der allerede være gået 3 år! Hvor er han bare savnet.. vores lille far. Skraldgriner af sine egne (dårlige) vittigheder så tårerne pibler ned over kinderne. Hans glade nynnen. Det er nogle af de sidste indtryk jeg har og noget af det allerbedste jeg kan genkalde mig - en masse gode minder og et stort savn. ..Sangen her hørte jeg første gang i bilen på vej til arbejde, den gik lige i hjertet.


Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.. 




onsdag den 15. maj 2013

Ina K

Min kære søster har ordnet hår på Sarah Bonde Bojesen til Elle Style Awards. Tjek lige det flotte indlæg på Sarahs blog og se de super lækre billeder hun har taget i salonen ! Jeg fik lov, at låne par stykker hertil - tak :)

Og så selvfølgelig lige et link til byens bedste - iøvrigt miljøvenlige - frisør! Ina K 



søndag den 12. maj 2013

Forårsnyhed fra Kähler

Kähler bevæger sig uden for husets fire vægge med deres nye No. serie. Spændende! hvem ved hvad det kan ske at føre med sig.. forestiller mig en Omaggio eller Love Song storebror som krukke eller måske olielampe.. hvem ved. Ihvertfald synes jeg sagtens den udendørs kategori kan tåle et større og mere moderne udvalg. Hvad angår numrene og bogstaverne her så glæder jeg mig til, at få hængt nogle stykker op herhjemme.

No. serien er en af Kählers lune forårsnyheder, de keramiske numre og bogstaver er designet til både udendørs og indendørs brug, så man får både stilistiske husnumre og dekorativ indretning til boligen. Bag designet er et sejt ungt team bestående af designeren Rikke Hagen og den grafiske designer Trine Bjerre, de to siger om No. ..

"Vi har valgt at arbejde med en typografi, der er minimalistisk og moderne i sit look og som kan optræde på selv gamle som nye husmure. Ved at hæve den en anelse ud fra væggen bliver No. nem at aflæse og fremstår ophævet og enkel.."

Hvad synes du om Kählers No. serie og hvor skulle de hænge hos dig? 
Det kan du lige tænke lidt over mens jeg brygger videre på en lækker give away til dig i samarbejde med Kähler, følg med herinde!

Se flere forårsnyheder på hjemmesiden - eller følg med på facebook og Instagram (kahlerdesign)


søndag den 5. maj 2013

Michelle Carlslund - tip!

En rigtig god deal skal da lige deles! Michelle Carlslund har en kampagne ved Downtown Plus - vælg mellem 5 illustrationer i 50x70 til 199,- + fri fragt. Man sparer 35%. Så er det jo bare, at vælge... :)

Ælle bælle mig fortælle, pif paf puf! Find tilbuddet HER



Insta'glimt

En lille samling af billeder fra Instagram - i kan se mere derinde på Tungelunden.

Mine to 60'er stole er jeg så glad for og jeg har googlet mig til, at det faktisk har været et røverkøb til 100 kr. stykket. Der er står intet under bunden på dem, men de ligner til forveksling Farstrup pindestole 216 og Farstrup har faktisk relanceret dem i forskellige farver... til 1245 kr stykket. Brugt ligger de til ca. 450 kr., men man skal være hurtig kan jeg se! Jeg vil gerne have fat i 4-6 stykker mere.

Ellers er jeg snart i mål med min billedvæg.. mangler egentlig bare (en masse) rammer! Og så har jeg lidt forskelligt krea i gang.. hæklede vimpler, hæklet bærestykke til pigekjole, en gravhund, sommertoppe.. tager lidt af gangen når tid og overskud tillader det. Efterhånden som jeg får afsluttet noget af det jeg sætter i gang, skal der nok komme billeder herinde.

Ha' en dejlig søndag derude - vi kan se frem til en kort arbejdsuge og lang weekend! Ikke dårligt :)

fredag den 3. maj 2013

Cool Stuff

Kender i Coolstuff.dk? netbutikken hvor man kan få alt muligt skørt.. ALT MULIGT! Fra tandtråd med cupcake- eller baconsmag til smarte digitale gadgets. Jeg har fået lov til, at vælge et par ting på siden til test og valget faldt blandt andet på ægformene. De er da lidt søde og Oliver synes ihvertfald det er sejt, at få sjove æg med i madkassen. Det er helt enkelt, at gå til.. man koger et æg, piller det, putter det i formen et øjeblik og vupti.



Jeg fandt også et Neostitch Iphone cover. Som i kan se er jeg ikke begyndt, at brodere på det endnu, men jeg har fundet nogle flotte farver frem til det. Mere personligt cover fås vel ikke og der medfølger både vejledning, broderikit med garn og nål og ideer til motiver, så man kan komme i gang med det samme.

Hvis man mangler ideer til mors dags gaven kan man finde søde og sjove ting lige her.. "I love you" kagestempler eller måske en paraply med indbygget stjernehimmel til de våde dage?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...